Nysgerrig? Book et gratis og uforpligtende informationsmøde lige her →

Interview | Mød deltagerne - Mia fra Magnetz.dk

Tux, the Linux mascot

Hvad er dit navn?

Mia Nersting

Hvad hedder din virksomhed?

Magnetz.dk

Fortæl kort om din virksomhed samt hvilke produkter og services du tilbyder og hvordan din virksomhed skiller sig ud

Jeg sælger magneter og magnetiske produkter online. Vi skiller os ud med vores høje serviceniveau i form af personlig rådgivning, og så hjælper vi med en masse FAQ'er og en magnetberegner, så tekniske ting bliver gjort mere forståelige for alle i jagten på den rette magnet til et projekt.

Hvilke særlige milepæle eller bedrifter har du opnået med din business og hvad er fremtidige mål for virksomheden?

Jeg er især stolt over SEO-arbejdet i min virksomhed, som giver os et solidt fundament. Men vi har også slået os fast som seriøse spillere i Sverige og Norge med salg til nogle af skandinaviens største virksomheder. Fremtidige mål kan jeg desværre ikke afsløre, hvis mine konkurrenter læser med ;) Så det kan du få at vide over en øl i skyggen i Spanien.

Hvorfor besluttede du dig for at tilmelde dig Dig og Din Business Retreat? Hvad håber du konkret at få ud af denne oplevelse?

Workaways har gennem mange år været den tid på året, hvor jeg kan få helikopterblik over forretningen og gå i dybden med optimering af mine webshops. Jeg har nogle specifikke projekter for min EU-webshop til denne tur og deler meget gerne ud af mine erfaringer nede i Spanien.

Hvordan tror du at retreatet vil bidrage til din virksomheds vækst og success? Er der nogle særlige udfordringer eller områder du ønsker at arbejde med på retreatet?

Jeg har brug for denne årlige uge uden bagkanter og med fuld fokus på min virksomhed, så jeg kan komme lidt væk fra alm. drift. Men på trods af den økonomiske gevinst, der plejer at være ved disse ture, fordi jeg får tid til at fokusere, vil jeg fremhæve netværket som det vigtigste for mig ved turen, for det giver mig energi til at fortsætte.

Kan du dele nogle erfaringer med tidligere at have deltaget i lignende events eller retreats og hvad de har betydet for din virksomhed? Hvad synes du gør dette retreat unikt eller tiltalende for dig?

En uge uden bagkanter - bare ro til at arbejde og tale med ligesindede, som også kender til stressen omkring momsbetaling og bøvl med at skaffe varer. Det er magisk og svært at forklare. Man skal opleve det. Jeg har været på min. 1 workaway hvert eneste år siden 2015, og jeg er slet ikke i tvivl om, at det er en stor grund til væksten i min virksomhed. For jeg har lært en masse om at være god e-købmand på disse ture og har haft ro til at udtænke bedre løsninger til kunderne. Men jeg bliver også en bedre chef og en bedre mor af at tage på turene, fordi jeg får ladt op. Og det giver et bedre resultat hele vejen rundt.

Du kan se mere til Magnetz.dk her:

Magnetz.dk

Følg Magnetz på Facebook

Følg Magnetz på Instagram